Lydhealing

Lydhealing er et effektivt værktøj til:

  • at fjerne eller reducere konkret smerte
  • at lindre dybtliggende psykiske og følelsesmæssige årsager til kroniske sygdomme
  • at styrke immunforsvaret
  • at udrense toksiske aflejringer i kroppen
  • at støtte din bevidsthedsmæssige udvikling
  • at finde tilbage til ”roen” efter en stresset periode

 

En lydhealing tager ca. 1 time og forløber således:

  • Først finder vi i fællesskab frem til dit problems og/eller smertes egentlige årsag
  • Derefter går vi i gang med selve lydhealingen
  • Som afslutning taler vi om dine og mine oplevelser under forløbet

 

Lydhealingsprocessen bringer dig i en bevidsthedstilstand, hvor dit sind og din krop slapper af på et meget dybt plan. Man kan sige, at du bliver bragt til punktet for altings begyndelse – eller til punktet hvor al healing/helbredelse starter. Jeg ynder at sidestille lydhealing med det at re-installerer software på en computer.

Lydene, der bruges, er primært bogstaver og mantraer fra nogle af verdens ældste sprog. Disse gamle sprog vibrerer på et langt højere frekvensniveau end vores nutidige sprog, hvilket betyder, at lydene mere effektivt skaber den ro og balance, som er nødvendig for, at healingen/helbredelsen kan foregå.